Tømrer med mere

Sjældent lever folk op til et ordentligt serviceniveau, nogle gange gøre de lige præcis det de skal, og i nærmest helt uhørte tilfælde støder man på den type mennesker, der leverer det de skal og 50 procent ekstra.

Sådan en oplevelse havde jeg faktisk sidste år, hvor min datter skulle konfirmeres og jeg havde hyret en stak tømrere fra Odense, der skulle hjælpe med at omdanne vores lade til en gildesal og sørge for, at alt var klart til den store dag og de mange gæster, der ville ankomme og fejre den lille prinsesse.

Desværre var jeg kommet lidt sent ud med at få booket de her håndværkere, så allerede fra start af, var der lagt i oven til et forløb, hvor vi gerne skulle have lidt fart på. Heldigvis var det nogle kvikke gutter, så de forstod lynhurtigt, hvor jeg ville hen med mine planer, og hvad deres ressourcer skule sættes ind på.

Der blev flittigt hamret og savet, men selvom arbejdet skred godt frem, kæmpede vi hele tiden mod netop tiden, der var ved at sætte sin slutspurgt ind på os. Jeg kæmpede sideløbende med et budget, der gerne skulle gå op, hvor der ikke var aflagt ekstra penge til at få flere mænd på opgaven. Derfor blev jeg også pessimistisk, da vi en uge inden festen havde lige lovlig meget arbejde tilbage. Men her var der så to friske lærlinge, der tilbød at de gerne ville blive efter fyraften og hjælpe med at klare arbejdet. Selvfølgelig mod deres tillæg, men ellers uden bøvl. Det blev jeg meget glad for, og takket være de to gutters ekstra indsats (de knoklede virkeligt i flere dage), nåede vores nye gildesal at blive klar. De to knægte fik naturligvis de største roser, som jeg ringede og gav personligt til deres chef, ligesom de endte med at komme med til festen og være en del af den store dag, de havde været med til at få i mål.

Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar